320 procent i afkast?

Man kan p.t. tjene over 320% i afkast på at købe obligationer udstedt af Evergrande…!

En måde vurdere en virksomheds fremtidsudsigter på, er at undersøge udviklingen i prisen på dens virksomhedsobligationer. Disse obligationer fortæller os værdien af den gæld som virksomheden har udstedt og dermed også hvilken rente som obligationsinvestorerne, som består af flere institutionelle investorer, forventer ud fra en vurdering af risikoen for at virksomheden ikke er i stand til at betale sin gæld.

Evergrande har en række udstedte obligationer, hvor én har udløb 23.03.2022 og senest er handlet til kurs 23,83! Med andre ord koster det 23,83 kr. at købe et gældsbevis på 100 kr.

Vi ser typisk kun kursniveauer som disse i selskaber med meget stor konkursrisiko. Mao. tror markedet ikke på at selskabet er i stand til at betale sine kreditorer og overleve i sin nuværende form.

Evergrande virksomhedsobligation med udløb Marts 2022

Faldet i det danske C25 indeks er nu på præcist 10% og kan betegnes som en korrektion… Vi nærmer os dermed et afgørende punkt ift. om vi stadig har en teknisk optrend at klamre os til eller om retningen den kommende tid stadig er ned.

Vi har tidligere set både støtte og modstand i niveauet lige over 1.800, som vi dermed kan betragte som en demand-zone. Derudover ligger 200 dages glidende gennemsnit i 1.795 og et brud under dette niveau vil, efter vores mening, øge sandsynligheden for et yderligere fald på 5-10% markant.

C25

Vi anbefalede i sidste uge en eksponering mod bl.a. olie, som brød gennem den vigtige modstand i 76 USD niveauet (Crude).

Prisen er allerede steget over 65% i år, men stærkt stigende priser på alternative energiformer og en stigende vaccineret population som skaber øget økonomisk aktivitet gør stigningerne i disse dage til rent momentumdrevne.

Rent teknisk er der plads til endnu større stigninger og dermed yderligere inflationspres.

Crude Oil

Skriv et svar

10 − 7 =