Er det kinesiske boligmarked ved at gå i stå? Og betyder det overhovedet noget for markederne?

Efter en turbulent måned, er aktierne på vej mod større stigninger i oktober.

Evergrande spørger stadig en smule, men markedet vælger indtil videre at overse risikoen ved at virksomhedens salg er gået helt i stå og at obligationsbetalingerne de næste uger beløber sig til flere hundrede mio. USD.

Den 10-årige amerikanske rente stiger mod 1,7%, men det lader til at det kun har ringe effekt på bl.a. tech aktierne – indtil videre.

Inflationen synes at være ude af kontrol med skyhøje energipriser, enorme udfordringer med transport af varer og i mange brancher en stor usikkerhed ift. at kunne skaffe materialer.

En truende korrektion er altså igen blevet trynet af en grundlæggende stærk markedsoptimisme.

 

Dow Jones’ industriindeks lader til at bekræfte den vandrette udvikling, som har været gældende de seneste måneder, dog med en kort stigning i nyt all-time-high niveau onsdag.

Et brud af den øverste del af handelskanalen, kan indlede en ny større optrend.

Dow Jones

Det tech tunge Nasdaq indeks mangler stadig et par procent før vi tester all-time-high igen, og har tidligere i dag brudt modstanden i 15.400 niveauet.

En bevægelse højere kan sende indekset mod toppen af sin trendkanal et sted omkring 16.500-17.000.

Vi kan meget vel se de 15.400 agere støtte herfra.

Nasdaq

Det tyske Dax indeks lader indtil videre til at respektere sit ”descending triangle” møster.

Det er som udgangspunkt bearish, men med de fleste andre indeks i ny momentum, må vi anse et brud opad som mest sandsynligt.

Forhåbninger om en ny optur kræver en bevægelse over 15.600.

DAX

Det britiske indeks FTSE100 har endnu ikke formået at indhente det tabte efter marts 2020 og de seneste 6 måneder har været uden retning.

Vi rammer nu igen toppen af den vandrette handelskanal og vi ser antydningen af en vending nedad.

Med en performance på over 15% i år, kan vi ikke tale om at der er afkast til gode ift. andre indeks, så et brud opad vil sandsynligvis kræve fortsat momentum blandt de amerikanske indeks.
Får vi en dæmper på optimismen på de globale markeder, kan FTSE100 være en oplangt kandidat til en swingtrade.

FTSE100

Det japanske Nikkei225 indeks har, efter en nedtrend over hele året, oplevet en del volatilitet siden præsident Abes afgang.

Med en ny lavere top, ser vi en del svaghed og vi afventer dannelsen af næste bund. Spørgsmålet er om vi igen skal ned og teste 27.000 eller om vi rent faktisk er i begyndelsen af en ny stigende trend.

Nikkei225

Interessant er det at det rent faktisk kun er de amerikanske indeks som ubetinget holder en stigende trend, hvor vi i de større europæiske indeks samt i Japan og stadig ift. Hang Seng ser faldende eller vandrette trends.

Skriv et svar

10 − seven =