Vi kigger på danske aktier…

Det danske C25 indeks har klaret sig enormt godt i år, og med faldende amerikanske aktiemarkeder, er spørgsmålet hvor længe det kan fortsætte.
Vi tager temperaturen på C25 og et par danske aktier.

Vi identificerer først og fremmest en stigende trend ved at konstatere at vi løbende ser stigende toppe og stigende bunde.

For C25s vedkommende har kursen dannet en dobbelt top omkring 2.020 niveauet, dvs. ingen højere top. Derudover er kursen faldet under den trendlinje som har været gældende siden Marts og har samtidig dannet en lavere bund.

Sidste støttepunkt er 50 dages glidende gennemsnit (blå linje). En bevægelse under 1.950 vil derfor give en salgssignal på den korte/mellemlange bane.

C25

En stor del af forklaringen på udviklingen i C25 indekset er udviklingen i Novo Nordisk som udgør 15% af indekset. Siden Marts er Novo aktien steget 54% og forklarer dermed 8,1% af stigningen i C25 i samme periode.

Efter en teknisk uholdbart kraftig stigning i august, er kursen faldet tilbage og forsøger nu en ny stigning. Kursen er steget til over toppen fra starten af september, og vi mangler nu en højere bund for at få bekræftet en vending. Den overordnede optrend er intakt da vi handler over både 50 dages glidende gennemsnit (som fortsat er stigende) og den stigende trendlinje som har dikteret stigningstakten indtil videre.

Vi nærmer os et købssignal, men det kræver lidt tålmodighed endnu.

Novo Nordisk

Vestas oplevede, som med de fleste aktier indenfor grøn energi, en enorm stigning sidste år, efterfulgt af en faldende trend i år.

Nedtrenden er definitivt brudt og vi er igen begyndt at se stigende bunde, men uden et éntydigt billede af om vi er ved at finde en ny optrend.

Hvad der bliver spændende er, hvor næste bund lægges og om vi får en reaktion her ved 250 niveauet, som tidligere har dannet både top og bund.

Købssignal ved bevægelse over 262 og salgssignal ved bevægelse under 240.

Vestas Wind Systems

Carlsberg aktien er, efter et stærkt H1, landet i en nedtrend, som er accelereret over den seneste uge.

Overvejer man et køb, er der et par signaler der faktisk taler for et køb p.t.

  • RSI (Relative Strength Index) ramte 22 d. 15.09, og aktien har derfor været meget oversolgt. En aktie kan altid falde mere, men gode solide selskaber laver oftest et rebound ved mindst RSI 20.
  • På dagen med den laveste top (16.09) blev Carlsberg aktien handlet i 1.019,5 som højeste niveau. I reglen skal aktien lukke over dette niveau før vi har et købssignal. Da aktien i skrivende stund handles til kurs 1.021, er der god ulighed for et købssignal op til lukningen kl. 17:00.

Det er umuligt at gætte på et kursmål for sådan en handel, og man vil typisk stille sig tilfreds med en gevinst på 2-4% ved en handel som denne.

Carlsberg B

Skriv et svar

20 + 14 =